Tids bestilling på telefon 8720 3059 
Alle Hverdage fra 12:00 - 13:00

En numerolog

fastslår sammenhængen mellem bogstavkombinationer og finder 
positive eller negative påvirkninger på grundlaget af talberegninger!

Vidste du at:

Numerologi har eksisteret siden oldtiden
og at Pythagoras anvendte numerologi?

Numerologi

kan hjælpe dig med en optimal sammensætning af dit navn, så du får de optimale energier
knyttet til din person. Du får også indblik i de perioder hvor du har høj og lav engergi

Stadig flere går til numerolog

Stadig flere går sig til numerolog for at få et nyt navn. En af dem, der tydeligt mærker den stigende interesse, er numerolog Luzy Wittendorff fra Rønde på Djursland.

Hun mener, at årsagen kan være den økonomiske krise.

- Det er en svær tid på mange områder. Folk bliver pressede både økonomisk og arbejdsmæssigt, og det er ikke helt så let og ligetil at leve. Hvis alle bare var fuldstændig happy, og det kørte i smør, så var der jo ingen grund til at gøre noget ved noget, for så går det jo meget godt. Det er typisk, at når det ikke går så godt, at folk søger hen mod sådan en som mig, siger Luzy Wittendorff.

Ikke identificere sig med sit navn

En af dem, der har fået nyt navn, er forfatter, underviser og foredragsholder Sagar Constantin Bohnstedt fra Risskov nord Aarhus.
- Siden jeg var 5-6 år, hat jeg ikke kunnet identificere mig med det navn, som mine forældre gav mig. Og da jeg så hørte om numerologi, så tænkte jeg: Det skal simpelthen prøves, fortæller Sagar Constantin Bohnstedt.
Og hun har på ingen måde fortrudt sit navneskifte.
- Jeg synes, jeg har fundet et navn, som jeg kan identificere mig med. Et navn, som passer til min sjæls potentiale, som løfter mig hver dag. Et navn, som jeg har det rigtig godt med. Så når folk taler til mig eller kalder på mig, så føler jeg, at det er mig de kalder på, siger Sagar Constantin Bohnstedt.

Flere kvinder end mænd

Og det er i langt højere grad kvinder, der henvender sig til numerologer for at kortlagt lidt af livet eller skiftet navn.
For kvinder er ikke så tilbageholdende som mænd, når det kommer til alternative behandlingsformer, siger numerolog Luzy Wittendorff fra Djursland på Rønde.

- Der er flere kvinder, som henvender sig. Og der er så også kvinder, som henvender sig, fordi de gerne vil gøre noget for deres mænd eller deres sønner, siger Luzy Wittendorff.

Mænd kunne få meget ud af numerologi

Men det er ærgerligt, siger numerologen. For mænd kunne få meget ud af de numeriske værdier, mener hun.

- Hvis mænd var klar over, hvor løsningsorienteret numerologien egentlig virker, så ville der nok komme flere. Mange mænd tror, at alt, der har med alternative former at gøre, betyder røgelsespinde og små tæpper over lamperne - og det har jo intet med virkeligheden at gøre, siger Luzy Wittendorff.