Tallenes Betydning

Oldtidens hindu-forskere var mestre i alle studier  af naturlovene.

Men før de gav deres viden til efterkommerne bestræbte de sig så meget  på at skjule de opdagede hemmeligheder, at de stort set gik tabt. Nøglen til den sandhed de havde fundet, lå begravet under overtro og charlantaneri. Tillige med andre oldtidsfolk kaldæerne og ægypterne kendte hinduerne utvivlsomt den okkulte eller skjulte betydning af tallene, deres relationer til tiden og menneskelivet. Det var hinduerne som opdagede jævndøgnspræcessionen og beregnede, at den gentages hvert 25.827 år. Vor tids astronomer måtte efter besværlige udregninger indrømme at det er korrekt.

Hvordan kunne de foretage sådanne kalkulationer er aldrig blevet opklaret. Der helt utænkeligt, at man har foretaget observationer gennem så lang en periode, endda uden instrumenter. Vi må nøjes med at godkende resultatet, og beundre dets nøjagtighed. Hinduerne og kaldæerne fandt i fjerne tider også længden af det, der nu kaldes planeternes cykliske eller sideriske år. De erkendte. At tallen 1 til 9 danner basis for alle vore tal og beregninger – på samme måde som de syv overtoner er basis for al musik. Det vil da kun være logisk at acceptere også andet af det, disse store granskere i længst svundne tider fandt frem til.

Når vi går ud fra at der er et fikseret tidspunkt for fødsel og død, vil det ikke være ulogisk at antage, at alle årene, dagene, timerne, de led som skabte og skaber livskæden, har både sit tal og sit sted.